Med hoved i busken...

Hans Felthaus

Hans Felthaus har mange års erfaring med at lave skulpturer og flere af dem er opført i det offentlige rum. De mest velkendte af hans arbejder, er strudse fremstillet i bronze, hvor kroppene er ægte strudseæg. De forskellige udformninger, understreger deres finurlige personlighed og særegne udtryk. 

Man finder rigtig gode kontraster i hans værker – lige fra dramatik og voldsom pondus i de store skulpturer til den befriende humor, der træder i karakter i strudse skulpturerne. Strudsen, der stikker hovedet i busken og tror så den er gemt. Ideer udsprunget fra strudsens fysiske formåen, som blev grundlag for de tre skulpturer ”I can fly”, I hope I can fly” og ”I couldn´t fly”, om Strudsen, der er så overbevidst om at den kan flyve, så den frygtløst stiller sig ud på kanten klar til at lette, for så med et brag at falde til jorden, for den kan jo ikke flyve. Eller Arne Jacobsens ”ægget” som inspirationskilde, hvor den magelige struds med veltilpas mine har taget plads i stolen.
Hans er formidabel til at indarbejde symbolik, humor og seriøsitet i sine arbejder.

At lære er at leve, kunne man fristes til at sige, og det er vist meget rammende for Hans Felthaus, for han tøver ikke med, at udvikle nye udtryk og afsøge kombinationer af den abstrakte form og de forskellige materialer. Som for ham bevæger sig over bronze, granit, jern og rustfrit stål. Hans arbejdsfelt er en blanding af det skulpturelle organiske og det figurative. Han udviser en stor forståelse for de forskellige materialer og de muligheder de indeholder. Skulpturerne er enkelt opbygget og velformet. De er dynamiske og der er en god balance, så man opnår en fornemmelse af stilstand, bevægelse og handling.
Værkerne er præget af kunstnernes alsidighed og engagement og vidner om en stor lyst til kunsten og til det at skabe noget. Der er en enorm livskraftig udstråling og et tankespind opstår ved fordybelsen i skulpturerne.

Starten på processen er umiddelbar og der arbejdes igennem for at fjerne det uvæsentlige og nå ind til kernen. I sin arbejdsproces er Hans meget grundig, målrettet og selvkritisk i sin bearbejdning, hvilket hans værker også afspejler. Han lader sig indfange af materialets energier og følger dem. Og selvom vejen til det færdige resultatet kan være kringlet, bliver værkerne levende og oplevelsen komplet.
Den patinerede og nærmest rå struktur, der er synlig i mange af hans værker, er som at mærke elementernes rasen og råstyrke på nært hold. Der er et elegant samspil mellem den rå granit og den blankpolerede bronze og man får lyst til at røre ved skulpturerne og derved opnå en fuldstændig helhed.

Hans Felthaus går aldrig i tomgang og bringer fornyelse ind i sine værker. Gennem sit formsprog gør han noget ved andre. Han glæder dem, rykker lidt i dem og bidrager til den gode samtale omkring skulpturerne og tanker bag.
Hans kunne ikke drømme om, at stikke hovedet i busken. Han er til stede i sine skulpturer og er en meget nærværende kunstner.

Af Kirsten-Marie Hedeland, skribent ved Kunstavisen og tv programvært på ”Kunst for Tiden”, juni 2015.